Diakoni – perspektiver og pejlinger

I disse år er der en stigende opmærksomhed på det gamle ord ’diakoni’. Ordet kan betegne socialt omsorgsarbejde i kirker og organisationer; det bruges på uddannelser og i samarbejdet med det offentlige. Den fornyede opmærksomhed viser sig ved, at menigheder ansætter diakonimedarbejdere, diakonale organisationer afholder kurser, og at søgningen til diakoniuddannelserne aldrig har været større. Desuden samarbejder kommuner med kirker og frivillige om klassiske diakonale udfordringer som ensomhed, udsathed og sorg.

Artikelsamlingen afspejler både diakoniens klassiske områder og tager fat på nutidige og fremtidige problemstillinger.

Bogens bidragydere arbejder i diakonale organisationer, i folkekirken og på dens uddannelser, på universiteternes teologiuddannelse og på Diakonhøjskolen.