Linoleumstryk: Ikke en spurv, A4 Plakat, Sort

Inge Marie har skrevet denne andagt over billedet:

‘Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve’ (Matt 10, 29-31).

De ord har jeg læst ved kister i alle størrelser. Men særligt når det har været de bittesmå kister, har de ord givet særlig trøst, synes jeg. Jeg ved, min præsteveninde, der arbejder blandt hjemløse, næsten altid læser den ved begravelser og på samme måder oplever, at ordene er store og nærværende lige dér. Det er da også stærke ord: Det er ikke muligt at være så lille eller føle sig så ubetydelig eller værdiløs, at Gud ikke er med én.

Ikke en spurv falder til jorden, uden at jeres Fader er med den… For 100 år siden oversatte man det sted ‘uden det er jeres faders vilje’. Det er en skræmmende tanke! Og meget langt fra det, Jesus lærer om os Gud. Gud er ikke sadist, der sender os lidelse, for at vi skal blive klogere, rette ind, straffes. Gud er den Gud, der græder, når mennesker lider. Den Gud, der langfredag gik ind i al det mørke, vi mennesker kan møde. Og han gjorde det, for at han også der skulle kunne være mennesker nær. Det er kristentroen i en nøddeskal. Eller et fugleæg.
Vi kan aldrig falde noget sted hen, uden at Guds hænder kan nå os. Også dér.

Måske det var det, min far så gerne ville minde menigheden om hvert år, når der var allehelgensgudstjeneste i Assing kirke. I hvert fald sang de hvert eneste år:

Ikke en spurv falder til jorden,

uden at Gud er med.

Ikke ét blad kan løsnes fra grenen,

uden at Gud det ved.

Ikke en bøn be’r du af hjertet

uden at Gud ved svar.

Ikke en time har du at leve

uden din Gud og far.

(Matt 10,29, Hallqvist/Lissner)

Det er gode ord. I en verden, hvor der findes småbørn og hjemløse, spurve og sorg.